Ved familieterapi tages udgangspunkt i den såkaldte systemiske terapi. Her arbejdes med at skabe forandring indenfor systemet af relationer, som hele familien er en del af.

Det er således familien der er i fokus helt fra begyndelsen. Ofte drejer det sig om et forældrepar og deres børn. Også andre personer der er tæt på familien kan imidlertid, hvis familien ønsker det, inddrages i en familieterapi.

I terapisituationen opfattes familien som et system, hvor adfærd hos et familiemedlem påvirker adfærd hos andre medlemmer af familien. Problemer ses derfor som hørende til i familiens indbyrdes samspil, og altså ikke som noget den enkelte er årsag til, eller skyld i. Mulige løsninger skal derfor også findes i det indbyrdes samspil i familien og i relationerne mellem de enkelte familie-medlemmer, sådan at forstå, at forandring hos én enkelt person sætter gang i forandringer hos de andre. Dermed ændres hele den måde familien er sammen på i hverdagen. I familieterapi er der konstant fokus på at afdække ressourcer og identificere løsninger. Gennem familieterapien bliver problemer vendt til løsninger.

Selve samtalen foregår sådan, at jeg interviewer familiemedlemmerne enkeltvist, mens de andre lytter. Der vil derfor ikke blive lejlighed til at familien, under terapien, taler ret meget sammen. I stedet er det tanken at den enkelte kommenterer og reflekterer på det der bringes frem af de øvrige. Dermed skabes samtalen som en konsekvens af refleksionerne på de andres tanker. Da tiden mellem de enkelte samtaler er af stor betydning, stiller jeg ofte familien nogle opgaver. Disse opgaver og resultaterne af dem danner ofte udgangspunkt for næste samtale i familieterapien. terapeut f

amilieterapi.